Billede beskrivelse

Tinka kommer til Aalborg - som julemusical

28. november 2024 kl. 17.02

En fortryllende familieoplevelse med masser af magi, musik og julestemning.

Det er, hvad Aalborg Kongres og Kultur Center lover til særligt børnefamilier til december næste år. 

Her slår den populære julekarakter Tinka nemlig vejen forbi i et musicalformat, som allerede i disse dage nyder stor succes i København. 

Næste år kommer forestillingen Tinkas Juleeventyr så til Aalborg, skriver Aalborg Kongres og Kultur Center i en pressemeddelelse. 

Det er Lion Musicals, der står bag opførelsen af Tinkas Juleeventyr. Foruden julemusicalen kommer de også forbi Aalborg Kongres og Kultur Center med både We Will Rock You i maj og Skønheden og Udyret til august. 

Tinkas Juleeventyr spiller i Aalborg Kongres og Kultur Center i dagene fra onsdag 10. december til søndag 14. december 2025. 

Billetsalget starter mandag 2. december 2024. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste