Billede beskrivelse

Temaet for Aalborg Karneval 2026 er landet – og det handler om dig

19. september 2025 kl. 10.16

AALBORG: I sidste uge sendte Aalborg Karneval et kald ud: Hvad skal temaet være i 2026? 

Se også
Hvad skal næste års karnevalstema være?

Bud kom flyvende fra nær og fjern – og nu er arrangørerne klar til at løfte sløret.

Årets tema er Uden dig - ingen os.

Og hvad skal det så betyde?

Fællesskab, fest og følelser

Temaet hylder noget helt grundlæggende for Aalborg Karneval – nemlig fællesskab, glæde og det at være en del af noget større.

Det skal minde om, at fællesskabet kun findes, når vi står sammen – uanset om man som festivalgæst kommer alene eller med venner, er alle en vigtig del af karnevallet.

Derudover er temaet en påmindelse om at kigge op, se om der sidder en ven derhjemme – og tage vedkommende med under armen.

Hvad klæder du dig ud som?

Temaet inviterer som altid til kreativitet og personlig fortolkning.

– Du kan klæde dig ud som noget, der betyder noget for dig, noget du elsker, noget der motiverer dig, eller noget der binder dig sammen med dine venner. Uanset om du vælger at være en del af et gruppekostume eller går din egen vej, er du med til at fuldende billedet. Det handler om at turde være sig selv – og samtidig være en del af et stort “os”, skriver Aalborg Karneval i et Facebook-opslag.

Aalborg Karneval løber af stablen lørdag den 23. maj 2026.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste