Billede beskrivelse

Stort byggefirma inviterer til nytårskur og åbent hus i ny udstillingsby

31. december 2025 kl. 17.02

SVENSTRUP: Årets første søndag inviterer Milton Huse til nytårskur og åbent hus i en nyopført udstillingsby i Svenstrup. 

Det fortæller Milton Huse. 

Billede beskrivelse

Her kan nordjyske nybyggere hente inspiration til deres kommende hjem og få et indblik i, hvordan moderne familieboliger kan indrettes og fungere i hverdagen. 

Januar er traditionelt en rolig periode i husbyggerbranchen, men går man med byggetanker, er det faktisk et godt tidspunkt at gå i gang. Derfor inviterer Milton Huse til nytårskur i sin nye udstillingsby i Svenstrup syd for Aalborg. 

- Selvom vinter og januar ikke nødvendigvis er det tidspunkt, de fleste forbinder med nybyggeri, er det ofte nu, man med fordel kan gå i gang. Det giver nemlig mulighed for byggestart i sommerhalvåret og indflytning inden næste juleaften, siger Casper Rejmer Hammer, regionschef for Milton Huse Nordjylland. 

Billede beskrivelse

Tre bud på en moderne familiebolig 

I udstillingsbyen kan besøgende gå på opdagelse i tre nybyggede huse og få inspiration og viden, der gør det lettere at tage det første skridt, hvis man drømmer om et nybygget hjem. 

Husene repræsenterer forskellige hustyper og stilarter - fra moderne funkis til mere klassiske parcelhuse - med fokus på nogle af tidens mest efterspurgte indretningsløsninger. 

Billede beskrivelse

Udstillingsbyen ligger på Sigynbakken i Svenstrup, der i øjeblikket er et af Nordjyllands mest populære områder for nybyggeri. 

- Her i Nordjylland oplever vi, at mange lægger vægt på gode gamle dyder. Kunderne er måske blevet en smule mere nøjsomme end tidligere. De bygger med omtanke og prioriterer funktionelle løsninger, gode opholdsrum og en gennemtænkt planløsning. Ofte vælger de få, udvalgte elementer, hvor der bliver givet lidt ekstra gas, siger Casper Rejmer Hammer. 

Billede beskrivelse

Om udstillingsbyen 

Udstillingsbyen på Sigynbakken i Svenstrup består af tre nybyggede huse målrettet moderne børnefamilier. 

De to første åbnede i efteråret, mens det tredje har premiere den 4. januar 2026. 

Husene rummer nogle af tidens mest populære nybyggerløsninger med eksempler på blandt andet skjulte køkkendepoter, alkover og store forældreafdelinger med walk-in. 

Nytårskur og åbent hus 

Søndag 4. januar kl. 13.00 til 15.00 Sigynbakken 57, 59 og 63 i Svenstrup J. Der vil være kransekage og champagne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste