Billede beskrivelse

Snart slår Aalborg Cable Park dørene op til en ny sæson - og stort set alle kan være med

01. april 2025 kl. 17.00

Sidste sæson nåede de op på omkring 250 medlemmer - og var drevet af cirka 50 frivillige.

Men når Aalborg Cable Park slår dørene op til en ny sæson på lørdag 5. april, er det med håbet og målet om at tiltrække endnu flere kræfter. 

Det fortæller Sarah Chichi Larsen, der er medlem i Aalborg Cable Parks bestyrelse - og samtidig er ansvarlig for foreningens sociale medier. 

- Det plejer at være ret velbesøgt, men det afhænger også af vejret. Det perfekte vejr er solskin og så må vandet gerne være fladt. Så det håber vi på, at vi kan præsentere på lørdag. Alt omkring Aalborg Cable Park er frivilligt, og vi er en lang række frivillige, der sørger for, at foreningen står skarpt. Og det vil vi også gøre alt for, at det gør på lørdag, siger hun. 

Billede beskrivelse

På selve åbningsdagen er området åbent fra klokken 12. 

Og der bliver rig mulighed for at afprøve sin kundskaber på vandet. 

- Vi plejer at give plads til nye på selve åbningsdagen, så uanset hvor mange - eller få - års erfaring, man har med wakeboard, så er man velkommen i klubben. Vi har kun ét krav: At man kan svømme, siger hun.

Sarah Chichi Larsen tilføjer dog også, at man skal være minimum otte år for at stå på vandet. 

- Og er man under 18 år, skal man være i følge med en voksen, supplerer hun. 

Billede beskrivelse

Hele dagen er der gratis prøveture i kabelparken. Det eneste, man selv skal medbringe, er håndklæde, badetøj og noget varmt tøj til efter turen på vandet. 

Resten sørger Aalborg Cable Park for, ligesom de sørger for, at både sauna og grillen bliver tændt i løbet af dagen. 

Du kan finde mere info om selve begivenheden på Facebook

Aalborg Cable Park
5. april 2025
Kl. 12.00 - 18.00
Østre Havnepark 16, 9000 Aalborg
Gratis
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste