Billede beskrivelse

Skal du med til (h)julefest i Ulsted?

14. december 2025 kl. 11.02

ULSTED: Kom og rul julen i gang! 

Sådan lyder opfordringen fra Ulsted Hallen forud for et julearrangement lidt ud over det sædvanlige. 

Den 22. december er både børn og voksne inviteret til rulleskøjtedisko på halgulvet.

Der er lagt op til en garanteret festlig event med julemusik i højttalerne og diskolys på banen. 

Indramningen er således helt perfekt til en forrygende stund, hvor den eneste forudsætning er, at man har rene hjul på skøjterne. 

Løbehjul er også velkomne i hallen, hvor entréen begrænser sig til 25 kr.

Ulsted Hallen sælger i øvrigt knæklys i forskellige størrelser, ligesom der er præmie for bedste lysende udklædning.

Arrangementet løber af stablen fra kl. 17 til 20.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste