Sidste år blev de revet væk: Nu starter billetsalget til Nibe 2027
NIBE: Sidste år skulle man være hurtig på tasterne, hvis man ville sikre sig partoutbillet til Nibe Festival 2026.
De blev nemlig revet på under otte timer, og dermed slog billetsalget alle rekorder.
Nu er festivalen så klar til endnu et billetsalg.
Tirsdag 2. september klokken 10 sættes partoutbilletterne til Nibe Festival 2027 til salg.
- Det var helt vildt at opleve sidste år. At alle partoutbilletter blev solgt på under otte timer, var langt mere, end vi havde turdet håbe på. Det er bestemt ikke noget, vi tager for givet, så vi er selvfølgelig enormt spændte på, hvad der sker, når vi åbner billetsalget igen i morgen, udtaler Peter Møller Madsen, talsperson for Nibe Festival i en pressemeddelelse.
En partoutbillet giver adgang til alle fire dage, når Nibe Festival 207 finder sted fra den 30. juni til den 3. juli 2027.
Billetter kan købes via Nibe Festivals hjemmeside.