Seneste nyt
Billede beskrivelse

Nu kan du komme til Åbent Hospital i Hospitalsbyen

29. august 2026 kl. 08.00

GISTRUP: Hvad sker der egentlig bag dørene i den nye Hospitalsby?

Søndag 6. september får nordjyderne mulighed for at komme tættere på det nye Aalborg Universitetshospital, når der igen bliver inviteret til Åbent Hospital.

Fra klokken 10 til 14 kan besøgende opleve dele af Hospitalsbyen i Gistrup og møde nogle af de medarbejdere, der til daglig har deres gang på hospitalet.

Billede beskrivelse

Her vil medarbejderne blandt andet fortælle om deres arbejde og gøre gæsterne klogere på, hvordan det nye hospital fungerer.

Det bliver også muligt at få en introduktion til hospitalets nye check-in-system og høre mere om, hvordan patienter og besøgende finder rundt i de nye omgivelser.

Ambulancer, Diabeteshus og kirkerum

Programmet byder på flere forskellige oplevelser.

Gæsterne kan blandt andet besøge Diabeteshuset og hospitalets kirkerum, ligesom der bliver mulighed for at komme tæt på ambulancer og akutbiler.

Billede beskrivelse

Der er også tænkt på de yngste besøgende. I samarbejde med Legeheltene bliver der arrangeret et helteløb for børn og deres familier. Løbet er en kilometer langt og foregår udendørs ved Hospitalsbyens naturområde.

Hospitalsbyen er nu taget i brug, og derfor bliver årets åbent hus anderledes end tidligere. Besøgende kan ikke få adgang til områder, hvor der foregår behandling af patienter eller udføres serviceopgaver.

Alle kan kigge forbi

Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding.

Arrangementet i Aalborg er en del af den landsdækkende Åbent Hospital-dag, hvor regionerne den første søndag i september inviterer danskerne indenfor i sundhedsvæsenet.

Billede beskrivelse

Åbent Hospital blev første gang afholdt i 2017.

Formålet er at give besøgende mulighed for at opleve hospitalerne indefra, møde medarbejderne og få et indblik i både behandling, teknologi og udviklingen af det danske sundhedsvæsen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste