Se billederne: 7.000 til løbefest i Aalborg

03. maj 2026 kl. 16.07

AALBORG: Aalborg har søndag været fyldt med liv, da 7.000 deltagere indtog gader og parker til en dag med motion, musik og fællesskab.

Allerede fra morgenstunden summede startområdet i Kildeparken af aktivitet. Dagen blev skudt i gang med en 21 km WALKin, mens Motor Mille sørgede for opvarmning og god stemning blandt de yngste. Kort efter lød startskuddet til børneløbet, hvor omkring 400 sæt små fødder løb den 2,1 km lange rute gennem parken.

Senere på formiddagen overtog de voksne løbere. Halv- og kvartmarathon samt 2 kortere distancer bidrog til, at byen hurtigt blev forvandlet til et pulserende mylder af løbere og tilskuere.

Langs ruterne blev deltagerne mødt af underholdning og opbakning. Musik, heppekor og energiboosts satte rammen for en festlig oplevelse fra start til mål.

Undervejs kunne løbere og gående blandt andet opleve 80’er-hits med Harske Hubbi, skateopvisning og DJ fra Brodega Skate, heppekor fra Sønderbroskolens elever samt jazztoner fra De 4 Maver. 

Derudover sørgede Discobandet for feststemning, mens Run Together Aalborg og Kaiser Sport & Ortopædi stod klar med opbakning og ekstra energi. Vitamin Well bidrog med forfriskninger.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste