Billede beskrivelse

Populær julebanko i Studenterhuset vender tilbage: Flere attraktive præmier på højkant

25. november 2025 kl. 13.14

AALBORG: Nu kan du igen sikre dig en hyggelig aften med gode præmier.

Torsdag den 11. december byder Ungdommens Røde Kors Aalborg på bankohygge på Studenterhuset, hvor præmier fra forskellige virksomheder ligger klar til de heldige vindere. Alle pengene fra eventet går direkte til foreningens arbejde med Aalborgs børn og unge.

Det skriver Ungdommens Røde Kors Aalborg i en pressemeddelelse.

Deltagerne kan se frem til bankospil, god stemning og chancen for at vinde attraktive præmier fra bl.a. Restaurant Struktur, AaB, Fårup Sommerland og Art By Me.

Virksomheder bakker op med præmier

Takket være opbakning fra forskellige virksomheder kan foreningen endnu en gang afholde deres populære julebanko. De mange frivillige står klar til at uddele præmier til de heldige bankospillere, der rammer én, to eller tre rækker på deres bankoplade.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Arrangement: Julebanko
Arrangør: Ungdommens Røde Kors Aalborg
Dato: Torsdag den 11. december 2025
Tidspunkt: Dørene åbner kl. 17.30, første spil kl. 18.30
Sted: Studenterhuset, Gammeltorv, Aalborg
Deltagergebyr: 75 kr. pr. person ekskl. gebyr (inkluderer 3 bankoplader)
Tilmelding: https://place2book.com/da/sw2/sales/7ioeegetys
Facebook-event:https://www.facebook.com/events/823869506979544

- Det bliver en fantastisk aften. Vi ser frem til at samle aalborgensere til en hyggelig omgang banko, hvor vi sammen kan gøre en forskel for børn og unge i Aalborg, fortæller Sharika Sriranjan, marketing- og eventmedarbejder i Ungdommens Røde Kors Aalborg.

Tilmeld dig i god tid

Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

- Vi opfordrer alle til at tilmelde sig i god tid, da pladserne plejer at blive revet væk. Tag familien, vennerne eller kæresten under armen. Det bliver en hyggelig aften, hvor alle er velkomne, tilføjer Sharika Sriranjan.

Entréen er gratis, men deltagelse kræver forhåndskøb af bankoplader til 75 kr. pr. person ekskl. gebyr, som inkluderer tre bankoplader. Ekstra plader kan købes på aftenen. Dørene åbner kl. 17.30, og første runde banko sparkes i gang kl. 18.30.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste