Billede beskrivelse

Ny gratis konference for forskning kommer til Aalborg

05. februar 2026 kl. 12.00

AALBORG: - Det er vigtigt at udvikle ny viden, der gør en reel forskel her i Nordjylland. 

Sådan siger Kristina Kristoffersen, der er rektor på Professionshøjskolen UCN. 

Netop her afholder man i slutningen af februar en ny - og gratis - konference for forskning. 

Det bliver med forskere, praktikere og aktører fra hele regionen, der samles om at "styrke udviklingen af praksisnær viden og skabe nye samarbejdsflader på tværs af Nordjylland". 

Billede beskrivelse

Det skriver UCN i en pressemeddelelse. 

- Når forskere, praktikere og virksomheder arbejder sammen, kan vi skabe løsninger, som styrker både vores institutioner, vores skoler og vores erhvervsliv. Vi kan rigtig meget her i det nordjyske, og den fælles nysgerrighed og vilje til at udvikle os er en stærk drivkraft for hele regionen, siger Kristina Kristoffersen. 

På programmet til konferencen - der har fået navnet "Forskning i Virkeligheden 2026" - er blandt andet oplæg, talks, workshops og poster-præsentationer. 

De vil indeholde konkrete eksempler på, hvordan forskningsprojekter fra UCN og regionale samarbejdspartnere bidrager til udviklingen i Nordjylland, lyder det. 

Billede beskrivelse

Blandt andet vil der være nye perspektiver på omsorg i dagtilbud og i ældreplejen samt indsatser for demensramte - og hvordan man kan bruge kunstig intelligens i byggebranchen. 

Konferencen finder sted fredag 27. februar på Professionshøjskolen UCN, der har hjemme på Mylius Erichsens Vej 137. 

Det er gratis at deltage - blot man har tilmeldt sig senest 6. februar via UCN’s hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste