Seneste nyt
Billede beskrivelse

Nordjyllands måske største cardshow indtager Nibe

03. juni 2026 kl. 06.01

NIBE: 6. juni bliver en helt særlig dag.

Her rammer Nordjyllands måske største cardshow Nibe Idræts- og Kulturcenter – og det bliver vildt.

- Det er et event for samlere og fans af samlekort – for eksempel Pokémon-, sportskort og Magic-kort – hvor både private og virksomheder mødes for at købe, sælge, bytte og dyrke deres hobby, udtaler Kasper Konrad Andersen, der står bag arrangementet.

Her er der altså rig mulighed for at gå på opdagelse blandt massevis af stande og masser af kort.

Derudover kommer Pokewis også og giver Pokémon-produkter samt FirstGrade-bamser, tasker og JoJos væk fra scenen. Det fremgår af en Facebook-begivenhed.

Baggrunden for arrangementet er, at Kasper Konrad Andersen selv har savnet et lignende arrangement i Nordjylland.

- Jeg laver det, fordi jeg synes, der mangler noget i Nordjylland inden for den her hobby – både butikker, men især større events. Mange af de store arrangementer ligger på Sjælland, så jeg ville gerne skabe noget lokalt, hvor folk i Nordjylland også kan være med. Og den opbakning, jeg allerede har mærket, viser bare, at der virkelig har været brug for det.

Der er gratis entré, og det vil være muligt at købe mad på stedet.

Arrangementet finder sted på Hobrovej 36, 9240 Nibe, fra klokken 10 til 17.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste