Nibe melder fire markante navne ud
NIBE: Man skulle være hurtig, hvis man ville have fingrene i en partoutbillet til Nibe Festival 2026.
I sensommeren blev samtlige partoutbilletter nemlig solgt på godt 7,5 timer – og i morgen, tirsdag den 2. december, går det løs igen.
Klokken 10 sættes dagsbilletterne i salg.
Men inden det sker, løfter festivalen sløret for yderligere fire stærke navne til Nibe 2026 – og her er der noget for enhver smag.
De nye navne er Dizzy Mizz Lizzy, Annika, Gilli og Poul Krebs.
Samtidig offentliggør arrangørerne også, hvilke dage de offentliggjorte artister skal spille. Se det herunder.
Det oplyser Nibe Festival i en pressemeddelelse.