Musiksensation jagter ikonisk festivalscene: På vejen besøger han Aalborg
For musikkendere er Louis Jarto ikke længere noget ubeskrevet blad.
Med en dedikeret mission om at spille "random koncerter til vi spiller på Orange Scene" har han taget både de sociale medier og flere festivaler og spillesteder med storm.
Sågar har han 'random koncerter' taget ham til både Sahara, Bermuda-trekanten og Nordpolen. Ved sidstnævnte tog han endda en Guiness World Record for verdens nordligste koncert.
Hans musikgenre kan bedst beskrives som elektronisk indie - og inkluderer hits som "Hold Lige Kæft", "Tror Du Jeg Gider" og "Fjern Dig Nu".
Han spillede i løbet af sommeren også på Grøn Scene på årets Nibe Festival - og snart vender Louis Jarto også tilbage til Nordjylland, når han gæster Skråens Lounge i Nordkraft.
Det sker lørdag 4. oktober kl. 22.
Billetter kan købes via Skråens hjemmeside allerede nu.