Musikkens Hus inviterer til efterårssjov
AALBORG: Wuhuu! Nu er der snart efterårsferie.
I den anledning har Musikkens Hus sammensat et omfattende familieprogram, så du og resten af familien kan få en oplevelse ud over det sædvanlige.
I kan blandt andet møde selveste Rasmus Klump, når han og hans venner vækkes til live i minimusicalen 'Det Magiske Spejl'. Her bydes der på både velkendte Rasmus Klump-sange og helt nyskrevne numre.
Efter forestillingen kan du hilse på Rasmus Klump i foyeren, hvor han er klar med highfives, bamsekram og måske en selfie, hvis du er hurtig nok.
Er du mere til rytmer og larm på den fede måde? Så kom og spil med, når den musikalske blæksprutte Linette Ribe inviterer til 'Spil på Skrot'.
Det lyder måske lidt skørt, men med to trommestikker kan du faktisk forvandle det meste skrald til seje rytmer.
Her er der plads til alle – uanset om man er ung, gammel eller lige midt imellem. Ingen erfaring er nødvendig – kun lysten til at have det sjovt, for nu skal der slås, bankes, danses og grines.
Det oplyser Musikkens Hus i en pressemeddelelse.