Malte Ebert tænder årets julelys på Musikkens Hus
AALBORG: Sidste år startede en ny juletradition i Musikkens Hus - julelystænding med musik og fællessang.
I år fører institutionen traditionen videre - og det bliver med bidrag fra landskendte Malte Ebert.
Det skriver Musikkens Hus i en pressemeddelelse.
"Vi håber, at rigtig mange nordjyder igen i år vil finde vej til havnefronten. Sidste år var fællessang og koncert inde i Foyeren, men pladsen blev for trang, så nu rykker vi det hele udenfor og krydser fingre for tørvejr, så den stemningsfyldte eftermiddag får de fineste rammer," lyder det fra Musikkens Hus.
Årets julelys bliver tændt på Musikkens Hus søndag 9. november kl. 17.
Det er gratis at deltage i arrangementet.