Billede beskrivelse

Kom til Julemærkemarch i Vejgaard

27. november 2024 kl. 06.01
Opdateret kl. 07.50

Søndag den 1. december kl. 10 inviterer Vejgaard Samråd, Vejgaard Handel, De Frivilliges Hus og Aalborg Firmaidræt alle interesserede til årets Julemærkemarch i Vejgaard. 

Arrangementet er en fantastisk mulighed for at kombinere frisk luft, motion og hyggeligt samvær med venner, familie eller kolleger – samtidig med at støtte en vigtig sag, skriver arrangørerne i en omtale. 

Opmærkede ruter

Deltagerne kan vælge mellem to smukke ruter på enten 5 eller 10 km gennem Vejgaard. Uanset om man ønsker at gå i roligt tempo eller tage en rask løbetur, er der plads til alle. Det er en oplagt aktivitet for familier, vennegrupper og virksomheder, der vil styrke fællesskabet med en sjov og sund oplevelse.

Billede beskrivelse

Efter turen kan deltagerne varme sig i De Frivilliges Hus, hvor FDF Vejgaard serverer lækre æbleskiver og gløgg. Her er der mulighed for at runde dagen af med hyggeligt samvær i den gode stemning.

Billede beskrivelse

Støt en god sag

Overskuddet fra marchen går ubeskåret til Julemærkehjemmene, som hver dag hjælper børn til et bedre liv. Der vil også være mulighed for at købe souvenirs som et minde om dagen eller som ekstra støtte til formålet.

Kom og vær med til at skabe en hyggelig decemberdag fyldt med motion, fællesskab og julehygge – alt imens der gøres en forskel for børn på Julemærkehjemmene.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste