Billede beskrivelse

Kendt fra TV: Amalie og Christian sang julestemningen op

15. december 2025 kl. 19.00

HALS: Torsdag aften emmede Hals Kirke af både julestemning og højtidens melodier. 

I samarbejde med Sindskolerne Aalborg havde Hals Kirke sat Amalie Dollerup og Christian Lund stævne til årets julekoncert. 

Det lokkede cirka 100 tilhørere indenfor til en aften med nærvær, humor og medlevende fortolkninger.

Koncerten bød på et bredt repertoire, der spændte fra klassiske julesange og salmer som "Dejlig er jorden" til moderne favoritter fra TV-julekalendere, musicals og film.

Duoen bidrog således med et væld af musikalske godbidder, der vækkede mange gode juleminder.

Amalie Dollerup, kendt fra blandt andet TV-succesen Badehotellet, har som sanger stået på scener i alt fra Matilda The Musical til Cirkusrevyen. 

Tilsvarende har Christian Lund imponeret i roller som Chris i Miss Saigon og Grev Raoul i Phantom of the Opera.

Overskuddet fra koncerten går til Sindskolerne og deres tilbud til udsatte og psykisk sårbare.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste