Billede beskrivelse

Jubilæumsfest hos Coolshop: Pokémon fejres med kort, konkurrencer og gaver

27. februar 2026 kl. 13.03

NØRRESUNDBY: Mangler du en fed måde at starte weekenden på? Så kan det være, at du skal lægge vejen forbi Coolshop fredag eftermiddag.

I anledning af, at Pokémon kan fejre 30-års jubilæum, inviteres alle trænere, samlere og Pokémon-fans til den helt store fest i butikken i Nørresundby.

Fejringen finder sted fredag den 27. februar mellem klokken 14 og 18 på adressen Loftbrovej 28, 9400 Nørresundby.

Det kan du se frem til

Her venter en eftermiddag i Pokémons tegn med pyntet butik og masser af aktiviteter.

Du kan blandt andet se frem til,  at alle får en lille kortpakke ved kassen. Der er en byttestation, hvor du kan bytte kort, og en gamestation, hvor du kan prøve de nyeste Pokémon-spil på Switch 2. Hver time trækkes der lod om en Pikachu-hat. Der vil også være særlige unboxings, en tegnestation, gode priser på Pokémon-varer og andre aktiviteter.

Derudover bydes der på gratis kaffe og te.

Det oplyser Coolshop i en begivenhed på Facebook.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste