Billede beskrivelse

Jon kan noget helt særligt - men han er ikke vild med diamanter

08. april 2025 kl. 19.02

Ædelsten og krystaller har altid haft en dragende kraft. Det gælder i såvel forfængeligt- som i spirituelt øjemed. Det er der skrevet både bøger og sange om.

Billede beskrivelse

I weekenden blev tiltrækningskraften manifesteret i KFUM Hallen. Her løb Aalborg Krystal- og Smykkemesse af stablen med stort rykind. Både lørdag og søndag var der trængsel om de mere end 50 boder, hvor udstillere fra hele landet var repræsenteret.

Billede beskrivelse

Overdådige smykkesten og krystaller af alskens varianter kunne opleves i hallen, hvor blandt andre stensliber Jón Svane fra Aarhus var på plads. Han er pensioneret geolog og demonstrerede blandt andet slibekunsten på sin særligt indkøbte maskine.

- Det med at slibe har noget med erfaring at gøre, forklarede han.

Billede beskrivelse

- Det kan tage utrolig lang tid, hvilket også er årsagen til, at de professionelle sliberier ofte ligger i lande med en meget lav timeløn, lød det videre fra Jón Svane.

Han mener i øvrigt, at diamanter er opreklamerede.

Billede beskrivelse

- Ja, det er det hårdeste af alle naturlige mineraler her på Jorden. Men det, at diamanter i reglen også er de dyreste ædelsten, skyldes markedsføring. Der er masser af diamant i undergrunden, og hvis man ville kunne man sagtens tale andre og mere sjældne sten op til at være mere værd, berettede Jón Svane.

Aalborg Krystal- og Smykkemesse blev i øvrigt afviklet første gang i 2020.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste