Gentager succesen: Kom med på guidet julerundfart på Limfjorden
AALBORG: Juleskibet Havternen lægger for andet år i træk til kaj i Aalborg.
Ligesom sidste år kan man i år - allerede fra fredag 14. november - tage på julerundfart på Limfjorden med FjordTours.
Det skriver FjordTours i en pressemeddelelse, hvor man samtidig kalder sidste års ture for "en kæmpe succes".
"Så selvfølgelig skal Havternen igen tilbringe julen i Aalborg," lyder det i meddelelsen.
Havternen har plads til op til 36 siddende gæster, og en tur på Limfjorden varer cirka en time og 15 minutter.
Du finder den komplette sejlplan for julesejladsen på hjemmesiden her.