Billede beskrivelse

Gastronomisk safari eller pattegris i Gaden? Nordjysk Madfestival afslører årets program

04. juni 2025 kl. 10.02

Drøm dig væk på gastronomisk safari i Aalborg Zoo – eller stil sulten med helstegt pattegris midt i Jomfru Ane Gade

Nordjysk Madfestival har netop løftet sløret for årets program og samtidig åbnet for billetsalget.

– Vi er enormt stolte over det alsidige program, vi kan præsentere i år. Det afspejler både nordjysk kvalitet, kreativitet og kærlighed til mad, siger Sarah Kruse, stifter og direktør hos Nordjysk Madfestival.

Fra den 21. til 31. august forvandles Aalborg igen til et sandt spisekammer fyldt med smagsoplevelser i alle afskygninger.

Smag, fællesskab og gastronomi i særklasse

Det er ottende gang, at festivalen afholdes, og igen i år er der skruet et program sammen, der spænder bredt.

Her står den på alt lige fra fællesspisning med helstegt pattegris midt i Jomfru Ane Gade til eksklusiv middag i Aalborg Zoo og private dining ved Limfjordens bred.

Festivalen bliver skudt i gang med et brag af en åbningsfest i Nordkraft onsdag den 21. august – og den er faktisk gratis.

Se det foreløbige program herunder.

Program for Nordjysk Madfestival 2025

Torsdag den 21. august

  • Åbningsfest i Nordkraft

Fredag den 22. august

  • Fællesspisning i Vor Frue Kirke
  • Private Dining ved Limfjorden

Lørdag den 23. august

  • Private Dining ved Limfjorden
  • Pingvinens Badedag

Søndag den 24. august

  • Lakrids Festival
  • Yolates & Snacks

Tirsdag den 26. august

  • All Star Middag hos Applaus
  • All Star Middag hos Nam
  • Den gode kop kaffe
  • Pizza kursus
  • Madsymfoni

Onsdag den 27. august

  • Pizza Kursus
  • Den gode kop kaffe
  • All Star Middag hos Applaus
  • All Star Middag hos Nam

Torsdag den 28. august

  • Middag i Zoo
  • Iskursus på Tech College

Fredag den 29. august

  • Fællesspisning i Jomfru Ane Gade
  • Vestbyens Langbordsmiddag

Lørdag den 30. august

  • Pingvinens Badedag
  • Musikbanko - Ibiza Style

Søndag den 31. august

  • Den sidste nadver

OBS: programmet opdateres løbende med flere madoplevelser

Find mere information om programmet her

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste