Foråret står på spring, men Burhan G har en julenyhed, han gerne vil fortælle
Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester vender traditionen tro tilbage til Musikkens Hus med det populære juleshow - en oplevelse for både store og små.
Showet tager publikum med på en musikalsk rejse gennem december måneds velkendte toner, sange og salmer.
- Jeg er personligt dybt taknemmelig for at være en del af så stærk og smuk en juletradition, som koncerterne med Danmarks Underholdningsorkester er blevet mellem publikum og mig, siger Burhan G i en pressemeddelelse.
- Julen er et eventyr. En velkendt, men også ny historie, som man år efter år og gennem hele livet, skriver videre på sammen med dem, man elsker og holder af. Det gør vi igen til december, og jeg glæder mig allerede, tilføjer den populære sanger.
Juleshowet løber af stablen lørdag 13. december 2025 kl. 16:00 & 20:00 i Koncertsalen