Billede beskrivelse

Finalisterne til Kammaprisen 2025 er fundet: Feltet er stærkere end nogensinde

15. september 2025 kl. 09.32

AALBORG: En iværksætter-forsker med håb om en kur mod ALS, en Europaminister og en netværksspecialist er blandt de ti kvinder, der er nomineret til Kammaprisen 2025. 

For sjette år i træk hædres nordjyske kvinder, der tør tænke stort og handle modigt.

Det fortæller arrangørerne. 

Årets finalefelt spænder vidt – fra biotek og topledelse til politik og kommunal sikkerhed. Fælles for de nominerede er, at de med visioner, handlekraft og mod er med til at forme fremtidens Nordjylland.

Kvinder, der gør en forskel

Kammaprisen er skabt for at fremhæve kvinder, der gør en forskel. 

Prisen er opkaldt efter Kamma Rahbek, som i 1800-tallet samlede mennesker, skabte idéer og udviklede stærke fællesskaber. 

Det samme gør de nominerede i dag – på hver deres måde.

– Vi er meget stolte af at kunne præsentere et felt af finalister, som på hver deres måde er forbilleder. De viser, at Nordjylland rummer et væld af stærke profiler, der skaber udvikling og inspirerer andre til at gå efter deres ambitioner, udtaler Karina Burgdorff Jensen, medstifter af Kammaprisen.

– Når vi fejrer Kammaprisen, fejrer vi ikke kun én vinder, men også de mange kvinder, der løfter fællesskabet og kulturen i Nordjylland. De gør landsdelen til et sted, hvor idéer kan gro, og hvor flere tør tage ansvar og gå forrest, supplerer Maja Torp, ligeledes medstifter.

De ti finalister til Kammaprisen 2025

Jane Ribergaard Fosgrau, VP Sales, MyDefence

Louise Haurum, CTO, Telenor

Lise Nordklitgaard, Ejer, Verbesser

Marie Bjerre, Europaminister, Udenrigsministeriet

Mette Mølgaard Nøhr, CEO, FC Beton

Nana Hyllested, Sikkerhedskonsulent, Aalborg Kommune

Pernille Simonsen, Vicedirektør & Forperson, Motorstyrelsen & Lederne

Randi Ib, Bestyrelsesleder & CEO, Board Office

Steinunn Sara Helgudóttir, Ph.d., Co-founder & Head of Biology, Neurometa Therapeutics

Jette Nørsøller Uhrenholt, Projektleder, Gestus Nord

Finalen fejres i Aalborg

Vinderen af Kammaprisen 2025 findes via en offentlig onlineafstemning, der åbner den 15. september. 

Alle har mulighed for at stemme.

Prisoverrækkelsen finder sted den 4. november i Aalborg Kongres & Kultur Center som en del af EY Entrepreneur of the Year.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste