Billede beskrivelse

Er du klar til katastrofen?

28. april 2025 kl. 06.03

Om russerne, oversvømmelsen eller det altomfattende strømsvigt kommer først, må tiden vise.

Nogen vil hævde, at ingen af delene sker. Andre er mere dystopiske om fremtiden. Faktum er, at flere danskere er begyndt at “preppe” - at forberede sig på katastrofen, om man vil. Myndighederne ligefrem opfordrer nu danskerne til at se den i øjnene.

Den 30. april kan du blive klogere på, hvordan du imødekommer din eventuelle utryghed. Hvad skal du købe ind og hvordan fylder du lagrene op for at gardere dig mod den store stygge verdenssituation?

Det sker ved et arrangement i Øster Hassing Forsamlingshus, hvor den lokale seniorsergent i Hjemmeværnet, Peter Geert Ass giver et fagligt og kompetent indblik i begrebet “prepping”.

Han kommer også med sit bud på, hvorfor frivillige i denne tid strømmer på barrikaderne og om det virkelig er nødvendigt at styrte afsted efter kiks, kildevand og nødradio.

Arrangementet begynder kl. 19. Øster Hassing Borgerforening er vært og tilmelding er ikke nødvendig. Der kan i øvrigt købes øl og vand til rene “preppingpriser”.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste