Billede beskrivelse

En hyldest og kærlighedserklæring: Ny temadag får premiere på Limfjorden

14. august 2025 kl. 06.01

En pakket og proppet program venter, når Limfjordens Dag får premiere på Egholm søndag 17. august.

Det er organisationerne Bedsteforældrenes KlimaAktion, Aalborg og Danmarks Naturfredningsforening samt Verdensmålscenter Aalborg, der står bag begivenheden. 

Der vil undervejs på dagen være både oplæg, aktiviteter, sketches, musik og fællessang. 

"Limfjordens Dag er tænkt som en hyldest og en kærlighedserklæring til den tidligere så sunde og levende fjord. Formålet er at formidle viden om, hvad der skal til for, at Limfjorden bliver ren og sund igen, og inspirere voksne, børn og unge til selv at yde en indsats," skriver arrangørerne i en pressemeddelelse. 

Limfjordens Dag

  • Arrangører er Bedsteforældrenes KlimaAktion (BKA), Aalborg og Danmarks Naturfredningsforening (DN), Aalborg i samarbejde med netværket Verdensmålscenter Aalborg. 
  • Begge organisationer er ikke-partipolitiske organisationer, som arbejder for at klimahandling (reduktion af CO2 og klimatilpasning) går hånd i hånd med fremme af dansk natur og biodiversitet.
  • På Limfjordens Dag sætter man specifikt fokus på vandmiljøet i Danmark. 
  • Bliver dagen en succes, planlægger man at lave en tilbagevendende Limfjordens Dag, evt. i samarbejde med andre BKA- og DN-afdelinger langs Limfjorden.

Der vil desuden - foruden alverdens aktiviteter for store og små - være drikkevarer fra Nibe Bryghus, sandwich fra Penny Lane og lækkert hjemmebag til kaffen. Man er dog også velkommen til at medbringe egen mad og drikke. 

Der er gratis entré til Limfjordens Dag, og arrangørerne opfordrer til at huske solcreme, solide bade- og vandresko. 

Du finder det fulde program for Limfjordens Dag her

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste