Billede beskrivelse

"Ekstra specielt" galla-event kommer til Aalborg - uden jakkesæt, men med masser af kampsport

09. maj 2025 kl. 17.00

MMA Galla er Danmarks største af sin slags. 

Kampsporten, der har bredt sig mere og mere i Danmark de seneste år, indtager nu også Aalborg med et stort event i Aalborg Stadionhal lørdag 10. maj. 

Det skriver MMA Galla i en pressemeddelelse. 

- Vi glæder os enormt til at bringe MMA Galla tilbage til Aalborg. Publikum kan forvente en professionel og underholdende oplevelse med både lokale og internationale talenter – og med Sandager i hovedkampen og stærk opbakning fra Aalborg Martial Arts bliver det ekstra specielt, siger Otto Knudsen, promotor ved MMA Galla, i meddelelsen. 

Denne "Sandager", han hentyder til, er lokale Patrick Sandager, som er hovedattraktionen til det store event. 

Han står over for norske Steffen Rossevatn i sin duel i et program, som i alt tæller 12 kampe. 

Heraf stiller Aalborg Martial Arts med de fem af disse - inklusiv Patrick Sandager. 

Arrangementet starter kl. 18:45, og dørene i Aalborg Stadionhal åbner kl. 17. 

Du finder mere information om eventet - herunder også billetsalg - på Facebook-begivenheden her

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste