Billede beskrivelse

DM-ugen fylder hele byen: Se vægtløftning, boksning og meget andet

28. juni 2025 kl. 22.01

DM-ugen er som bekendt tilbage i Aalborg, og weekenden er skudt i gang med strålende solskin og tusindvis af besøgende på havnefronten. Over 200 danmarksmesterskaber afgøres i løbet af ugen, og især i weekenden summer byen af liv, konkurrence og fællesskab.

Billede beskrivelse

Både professionelle og amatøratleter fra hele landet dyster i alt fra atletik og cykling til orienteringsløb og roning. Med det pæne vejr er der fyldt op langs kajen, hvor publikum nyder både sportsoplevelser og stemningen.

Der er også masser af aktiviteter for hele familien. Madboder og livemusik er med til at gøre DM-ugen til mere end bare sport.

Aalborgs rolle som værtsby sætter endnu engang byen på landkortet som en stærk platform for store sportsbegivenheder.

Billede beskrivelse

Og du kan nå det endnu. Hele søndagen fristes med masser af sport. Blandt andet kåres Danmarksmestrene i boksning og gymnastik, ligesom DM-ugen krones med linjeløbet i cykling.

Her har Mads Pedersen allerede rakt hånden ud efter dobbelt triumf via titlen i enkeltstart fredag aften.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste