Billede beskrivelse

Der var folkefest i Vejgaard

30. august 2025 kl. 09.45

Fredag forvandlede Vejgaard Torv og bymidte sig til et sprudlende centrum for fest og folkestemning. Vejgaard Handel havde kaldt til samling til byfest med musik, madoplevelser, hygge og handel.

Billede beskrivelse

Boderne bugnede af alverdens effekter, mens duften af friskbagte lækkerier, råvarer og streetfood fyldte luften. 

Billede beskrivelse

Lokale musikere satte tonen til fornøjelse for både Vejgaard-borgere og godtfolk i almindelighed.

- Vi er super glade, siger Jette Grønhøj fra Vejgaard Handel. 

- Byfesten er et fantastisk eksempel på det sammenhold, der kendetegner Vejgaard. Alle bakker op. Butikker og frivillige har arbejdet ihærdigt for at skabe en god event. Og så er det jo herligt at se Vejgaard fyldt med så mange glade besøgende, tilføjer hun.

Billede beskrivelse

Ni lokale foreninger deltog også. De var repræsenteret med aktiviteter og tilbud til de yngste.

- Næste år er vi klar igen. Det bliver, vanen tro, den sidste weekend i august, fastslår Jette Grønhøj.

Billede beskrivelse

Ud over de mange handelsmuligheder bød dagen på musikalsk underholdning af Karners Duo, Chander Band og Rikkelicious. 

Billede beskrivelse

Også Filstedvens Skolekor og Aalborg Garden bidrog til festlighederne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste