Billede beskrivelse

Der var fed fest i Algade

07. juni 2025 kl. 17.24

Selv om sommervejret viste sig fra sin mindre muntre side, så skortede det ikke på stemning, højt humør og glade ansigter, da der fredag var inviteret til sommerfest i Algade. 

Den voksne ende af gaden, som arrangørerne betegner den vestlige portal, blev forvandlet til en pulserende festplads. Her dunkede musikken, mens glassene klirrede og atmosfæren nåede nye højder.

Billede beskrivelse

Gaden summede af liv fra tidlig eftermiddag, alt imens besøgende strømmede til.

Arrangementet var blevet til i et samarbejde mellem fire af gadens aktører i skikkelse af Restaurant Hjemve, Sylvius Ginbar, Nørgaard på Hjørnet og D’Wine Bar. Gæsterne kunne nyde alt fra smagfulde retter og kølig vin til velbalancerede gin & tonics samt sangria i stride strømme. 

Billede beskrivelse

Fra kl. 14 fyldte Frederik Bjørns akustiske guitartoner gaden med varme vibes, inden DJ Martin Sloth satte folk i dansestemning. Aftenen blev toppet med toner af både Willer med Dans og Urban.

Billede beskrivelse

Nåede du ikke forbi forleden er chancen der igen den sidste fredag i august. Her er der igen inviteret til gadefest i Algade.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste