Billede beskrivelse

Børnehus rundede 100 år

07. april 2025 kl. 16.02

Der var gode grunde til at hejse Dannebrog ved Børnehuset Fuglsang i Nørresundby forleden. 

Institutionen fejrede nemlig sin 100-års fødselsdag. 

Tilmed på samme adresse, hvor det hele startede - Vestervang 21. Dengang – i 1925 - blev bygningen dog etableret som et børnehjem af den navnkundige købmand, Peder P. Hedegaard. 

Børnehjemsfunktionen er for længst borte og i dag er huset indrettet som både vuggestue og børnehave.
Dagen blev fejret efter alle kunstens regler. 

I formiddagstimerne lagde børneunderholderen Michael Back vejen forbi. Han skabte hurtigt højt humør med sit velkendte engagement og herlige sange. 

Senere var det de voksnes tur til at hygge sig. I eftermiddagstimerne blev der serveret kaffe og fødselsdagskage på terrassen. Det foregik naturligvis i skønt solskinsvejr som enhver fødselar fortjener.

Fuglsang tæller i alt 56 børn i alderen 0 til 5 år. Der er 13 pladser til de mindste mellem 0 og 2 år mens 43 pladser er reserveret til de 3 til 5-årige. 

Børnehuset Fuglsang har i øvrigt udvidede åbningstider fra klokken 6 til 24 på alle hverdage samt lørdage.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste