Seneste nyt
Billede beskrivelse

Billetsalg til stor madfestival i Aalborg er startet

07. juni 2026 kl. 10.02

AALBORG: Madoplevelser, fællesskaber og gastronomi der forener og samler. 

Sådan kan man kort opsummere Nordjysk Madfestival, der vender retur til Aalborg i slutningen af august.

Det skriver netop Nordjysk Madfestival i en pressemeddelelse, hvor man samtidig offentliggør, at billetsalget til årets arrangementer netop er startet. 

Billede beskrivelse

Blandt de første i rækken af arrangementer finder man både eksklusive gourmetmiddag, vinsmagninger, langbordsmiddage - og meget, meget andet. 

- Nordjysk Madfestival handler om meget mere end det, der ligger på tallerkenen. Vi ønsker at skabe oplevelser, hvor mennesker mødes, får nye perspektiver og oplever byen og hinanden på nye måder. 

- Derfor spænder programmet fra gourmetmiddage og vinsmagninger til fællesspisninger, kulturoplevelser og arrangementer, man ikke finder andre steder. Fællesnævneren er maden - og derfra er det fællesskabet og oplevelserne omkring bordet, som gør festivalen særlig, siger festivalleder Sarah Kruse.

Billede beskrivelse

I år kan man tilmed prøve "Måltider med Jesus", hvor Vor Frelsers Kirke byder indenfor til en aften med middelhavskost, musik og fortællinger. 

Derudover kan man tage til Foodporn på Mortens Kro - eller en særlig jubilæumsmiddag på Essensgården

Middag under kirkens hvælvinger og kokketræf på Essensgården i Frederikshavn - ét af de få arrangementer uden for Aalborgs bygrænse. 

Det nuværende program kan man finde på Nordjysk Madfestivals hjemmeside - hvor arrangørerne også løbende vil offentliggøre flere arrangementer og oplevelser. 

"Madfestivalen forventer igen at samle tusindvis af gæster til smagfulde oplevelser i Aalborg. Flere af sidste års mest populære arrangementer blev udsolgt længe før festivalstart, og arrangørerne anbefaler derfor interesserede at være ude i god tid," skriver man i pressemeddelelsen. 

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste