Talsmand forventer helt unik oplevelse fra Nibe Festivals nyeste tilføjelse
NIBE: Plakaten bugner allerede med stærke navne til næste års Nibe Festival.
Men den fire dage lange musikfestival er langt fra færdige med at annoncere nye navne.
Torsdag formiddag er det så sket igen.
Her har Nibe Festival præsenteret fire nye og stærke navne som tilføjelser til et program, der i forvejen tæller Aphaca, Rasmus Seebach, Pil, Zar Paulo og Suspekt.
Og nu bugner listen også med Benjamin Hav & Familien, Gavin DeGraw, Turboweekend og Gnags.
Det skriver Nibe Festival i en pressemeddelelse.
Særligt førstnævnte har gjort indtryk på talsmand for Nibe Festival, Peter Møller Madsen.
- Jeg så Benjamin Hav & Familien i Royal Arena for få dage siden. Det var en manifestation, som efterlod et pakket RA (Royal Stage, red.) som en gigantisk pumpende fest.
- Jeg tror helt sikkert, at koncerten onsdag aften bliver endnu en af de aftener, hvor vi står tæt, hvor vores unikke fællesskab fester og vi går hjem med følelsen af, at vi har oplevet noget, der nærmest kun kan ske i Skalskoven, siger han.
Spilletidspunktet for Benjamin Hav & Familien onsdag aften ligger ikke fast endnu.
Det gør det til gengæld, at Turboweekend spiller fredag midnat, Gnags spiller fredag aften kl. 19:30, mens Gavin DeGraw går på kl. 18:30 lørdag.
Salget af dagsbilletter til Nibe Festival 2026 starter tirsdag 2. december kl. 10.
Dagen før løfter festivalen imidlertid sløret for endnu en stribe nye navne, som alle bliver programlagt, inden billetsalget starter tirsdag formiddag.