Billede beskrivelse

Bassfest vender tilbage til AKKC med et brag

02. marts 2025 kl. 18.02

Sidste forår var der totalt udsolgt, da Bassfest fyldte Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) med pulserende beats og feststemning. 

Nu gentager AKKC succesen.

Lørdag 22. marts 2025 er der endnu en gang lagt op til en uforglemmelig aften med nogle af de største navne inden for elektronisk musik. 

På scenen står Faustix, Alexander Brown, Neptunica, Gelida og DJ Casper Ørum klar til at levere en spektakulær oplevelse.

Billede beskrivelse

Stærkt line-up til en festlig aften

Det er et imponerende hold af dj’s, der er kendt for deres energiske optrædener og store hits, som er i vente. 

Aftenens artister

  • Faustix er en dansk dj og producer, der i mere end et årti har markeret sig på musikscenen med hits som Revolution og Crying In The Sun. Hans talent har ført til samarbejder med verdensstjerner som Diplo, Major Lazer, Chris Brown og David Guetta.
  • Alexander Brown er kendt for club-hittet Skub til taget og har arbejdet med både danske og internationale kunstnere som Morten Hampenberg, Stine Bramsen, Busta Rhymes og Pitbull.
  • Gelida er kun 21 år gammel og allerede en etableret dj, producer og sangskriver. Med sit eget label, Rever Records, og det populære radioshow, Rever Radio, når han over 1,5 millioner lyttere ugentligt.
  • Neptunica er en tysk dj og producer med over 300 millioner streams på Spotify. Hans hits Love is Gone og Marble har ramt de globale dance-hitlister og cementeret hans position på den internationale scene.
  • DJ Casper Ørum, også kendt som DJ Vision, har mere end 25 års erfaring som show-dj. Han er kendt for sin evne til at læse publikum og skabe en feststemning ud over det sædvanlige.

Sidste års udsolgte show beviste, at efterspørgslen på Bassfest er enorm, og i år forventes billetterne at ryge hurtigt igen. 

Med fem topartister på samme scene bliver Europahallen i AKKC omdannet til et sandt mekka for festglade musikelskere.

Billede beskrivelse

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste