Billede beskrivelse

Aalborg samler ind for demenssagen

19. september 2025 kl. 15.32

AALBORG: Antallet af mennesker med demens vokser støt, men kuren mod sygdommen lader stadig vente på sig. 

Derfor går borgere i Aalborg - heriblandt Anne Hjørringgaard - på gaden lørdag den 21. september for at samle ind til Alzheimerforeningens landsdækkende indsats.

Det fortæller Alzheimerforeningen i en pressemeddelelse. 

Demens påvirker næsten 100.000 danskere og deres familier. Symptomer som at glemme aftaler, miste tråden i en samtale eller ikke genkende nære personer er dagligdag for mange.

Anne Hjørringgaard engagerer sig i indsamlingen for at skabe opmærksomhed og støtte sagen.

- Min far døde af Alzheimer sidste år, og min mor lever med sygdommen i dag. Det er en utrolig vigtig sag – både for dem, der er ramt, og for de pårørende. Det betyder meget for mig, at der findes et sted, hvor man kan få professionel støtte og vejledning, udtaler hun.

Behovet for støtte vokser. Antallet af mennesker med demens forventes at stige til 134.000 i 2035. Samtidig opleves der nedskæringer i flere kommuner og en udbredt uvidenhed om sygdommen.

- Når demens rammer, påvirker det hele familien. Der findes endnu ingen kur, og derfor er det afgørende, at vi kan støtte de ramte og deres pårørende - og bidrage til forskningen, siger Mette Raun Fjordside, direktør i Alzheimerforeningen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste