Billede beskrivelse

2200 troppede op, da Henrik vendte hjem til Aalborg: - Jeg kan jo godt blive forbavset

06. januar 2026 kl. 12.01

AALBORG: Det har været et mindre tilløbsstykke, men mandag aften kom forløsningen. 

Henrik Møllgaard, mangeårig AaB Håndbold-, Aalborg Håndbold- og landsholdsspiller, var tilbage i vante rammer i Gigantium med sit foredrag "Meget mere end medaljer". 

Billede beskrivelse

Det kvitterede flere end 2000 mennesker for med deres fremmøde. 

Faktisk mødte omtrent 2200 op for at høre på Henrik Møllgaards anekdoter og finurlige input - som han er vidt og bredt kendt og berygtet for. 

Foredraget foregik som en dialog med Jyllands-Posten-journalist Kenneth Thygesen fordelt i to dele. 

Billede beskrivelse

Og for hovedpersonen selv var det en stor aften og et glædeligt gensyn med den gamle hjemmebane i Aalborg. 

- Jeg har hygget mig. Det håber jeg også, at de 2200 har. Jeg kan jo godt blive forbavset over, at så mange vil blive ved med at høre de samme historier og de samme jokes, fortalte Henrik Møllgaard til Ligeher.nu Aalborg umiddelbart efter foredraget. 

Billede beskrivelse

Ud af de 2200 gæster til mandagens arrangement var 700 samlet til fællesspisning inden foredraget - og alt i alt kunne Henrik Møllgaard betegne det som "en fremragende aften her på min gamle hjemmebane". 

Du kan høre mere fra Henrik Møllgaard i videointerviewet nedenfor. 

 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste