Er du Shaping New Tomorrows nye husmodel?
Tøjbrandet søger modeller, der kan være ansigt udadtil
AALBORG: Er du vant til at stå foran et kamera - og er du vild med the perfect pants, skjorten eller måske den nye uldfrakke fra Shaping New Tomorrow?
Så er det her måske noget for dig - for succesbrandet søger nye husmodeller. Det er dog ikke alle, der kan komme i betragtning.
- Vi søger mænd i alderen 24 til 45 år, som er naturlige i udtrykket, og er vant til at stå foran et kamera, siger Kasper Ulrich, der er medejer og direktør i Shaping New Tomorrow.
- Vi har et meget passioneret, kreativt team, som hver uge får nogle gode ideer, der skal føres ud i livet hurtigst muligt. Derfor er det vigtigt, at det er en person, som er fleksibel og geografisk tilgængelig.
Du kan se mere på Shaping New Tomorrows Instagram.