Billede beskrivelse

Er du nysgerrig om 3. Limfjordsforbindelse? Her kan du høre mere

31. august 2024 kl. 06.02

AALBORG: Torsdag den 5. september inviterer Vejdirektoratet til et informationsmøde om anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse.

Det fortæller Vejdirektoratet. 

Snart bliver arbejdet med anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse synligt i landskabet, og derfor bliver der afholdt et informationsmøde, hvor Vejdirektoratets folk præsenterer projektet, tidsplanen og fortæller om de aktiviteter, som bliver sat i gang den kommende tid, og hvordan det vil påvirke naboer og lokalområdet.

Efter gennemgangen af projektet vil der være forskellige faglige caféer, hvor det vil være muligt at få uddybet de forskellige emner eller få en generel snak om projektet med nogle af Vejdirektoratets folk.

Fredag den 6. september i tidsrummet 9.00 til 12.00 vil det ligeledes være muligt at møde og få en snak med Vejdirektoratets folk og måske få svar på de spørgsmål, som ikke blev besvaret på informationsmødet.

Mødet foregår torsdag den 5. september kl. 19.00 til 21.00 i Gigantium.

Alle er velkomne til møderne, og det er uden tilmelding.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste