Billede beskrivelse

En af verdens største hotelkæder må nu bygge i Aalborg

Det nye hotel skal være med til at løse et gammelt problem for kongresbyen

25. oktober 2022 kl. 16.37

AALBORG: Flere konferencegæster slipper i fremtiden for at køre over kommunegrænsen for at finde et hotelværelse, når en af verdens største hotelkæde bygger nyt hotel centralt i Aalborg.

Det er verdens største hotelkæde B&B Hotels, der vil etablere et hotel med op til 107 værelser, ligesom der skal etableres et byggeri med 17 lejligheder ved krydset Dag Hammerskjølds Gade og Jyllandsgade.

På det seneste byrådsmøde blev der givet grønt lys til en lokalplan for byggeriet, der ellers har været udskudt på grund af forbehold hos politiet om indretningen, ligesom planen har været udskældt fra dele af byrådet. Men det er borgerne tilsyneladende ikke enige i, for der er ikke kommet nogen indsigelser overhovedet til planerne i offentlighedsfasen.

- Jeg kan jo se, at kommunens borgere ikke deler deres skepsis, for der er kommet hele nul indsigelser til den her lokalplan, og jeg tror, at man er lidt ude af tråd med, hvad borgerne synes, men lad nu det ligge, sagde by- og landskabsrådmand Jan Nymark Thaysen (V).

R, SF og EL fastholdt dog modstanden og stemte imod lokalplanen, mens andre partier glædede sig over, at byens hotelkapacitet nu bliver forbedret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste