Billede beskrivelse

Elbilejerne i Aalborg vil have offentlige ladestandere, men nu udskydes de

Det er ikke særligt ambitiøst, mener rådmand

10. september 2022 kl. 12.05

AALBORG: Selvom bilejere, der bor inde i midtbyen, eller bilister som besøger Aalborg, i stor stil efterspørger offentligt tilgængelige ladestandere til deres elbiler, så skal de ikke regne med, at hjælpen kommer lige med det samme fra Aalborg Kommune.

I kommunens budgetforslag havde by og landskabsforvaltningen ønsket, at der i 2023 blev afsat seks mio. kr. til 93 nye ladestandere som en del af kommunen politik og handlingsplan for ladeinfrastruktur. Men i det stramme anlægsbudget er ladestanderne blevet flyttet til 2024.

- I min indbakke ligger adskillige forespørgsler fra nogen, der gerne vil have lavet nogle ladestandere og også fra nogle skoler, for det er offentlige parkeringspladser med mere end 20 pladser, hvor vi skal kunne gå ind og tilbyde det, siger by og landskabsrådmand Jan Nymark Thaysen (V).

Han mener, at problemet er, at potentielle elbilejere holder igen, hvis der mangler ladestruktur og specielt i byen, hvor man ikke har egen ladeboks.

- Det er jo det, som vi ved er mange potentielle elbilkøberes frygt. Det skal være nemt, siger Jan Nymark Thaysen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste