Efter konkurs: Nu begynder Plusbusarbejde igen
Aalborg Kommune og kurator for konkursboet for krakket entreprenør er blevet enige
AALBORG: Det kom som en kedelig overraskelse for Aalborg Kommune, da en af de største jordentreprenører i Danmark, Barslund, gik konkurs i november 2021.
Virksomheden arbejdede nemlig på to etaper af Plusbus, der siden har ligget stillet som følge af krakket. Men nu har Aalborg Kommune indgået en aftale med kurator for konkursboet, så etaperne på Sohngårdsholmsvej og Kastetvej snart kan sættes i gang igen.
På Sohngårdsholmsvej, der er den største etape, går arbejdet i gang igen medio marts 2022 med indledende arbejder, som eksempelvis etablering af skurby, oprydning og mindre arbejder med mere, og fra mandag den 4. april 2022 vil anlægsarbejdet fuldt ud være påbegyndt.
Ekstra tid
- I forhold til de tider der nu er sat op for færdiggørelse, er der lagt ekstra tid ind. Det er der, fordi at den nye entreprenør skal overtage og udbedre de mangler, der var. Det kan man sige, at det får man ekstra tid til. Det er ikke decideret i selve enterprisen. Der er en del mangler, som vi har konstateret, at der skal forbedres, og som kurator har givet medhold i, siger projektchef for Plusbus, Niels Bresemann Jensen.
På nordjyske.dk kan man læse mere om, hvad sagen har kostet Aalborg Kommune samt om den nye tidsplan.