Billede beskrivelse

Efter bøderegn: Skjult skilt er nu rykket frem i trafikeret kryds

Et meget omdiskuteret skilt i Vestbyen har nu fået sig en ny og mere synlig placering

21. juli 2023 kl. 16.31

AALBORG: Der har været hed debat i Vestbyen efter der er sket en markant stigning i antallet af færdselsbøder uddelt ved lyskrydset, hvor Skydebanevej bliver til Kastetvej og krydser Vestre Fjordvej.

Ét argument, som gik igen, var, at skiltningen i krydset var mangelfuld. 

Gemt bag en mur

Nogle mente nemlig, at "indkørsel forbudt"-skiltet, henvendt til billister, der kommer fra Skydebanevej, stod for langt nede ad Kastetvej og var gemt bag en bygning.

Og nu har Aalborg Kommune reageret på debatten; skiltet er nemlig rykket frem i lyskrydset, så det utvetydigt er synligt for billister fra alle retninger i krydset.

Billede beskrivelse

Charlotte Kragh Pedersen, ingeniør og teamleder Team Anlæg i afdelingen Mobilitet og Infrastruktur i Aalborg Kommune udtaler:

- Både flere borgere og Nordjyske har gjort kommunen opmærksom på en uhensigtsmæssig placering af tavlen. 

- Vi har justeret på tavlens placering, så den nu er synlig for alle. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste