Billede beskrivelse

Unge i Aalborg mistrives: Nu sætter kommunen fokus på området

08. november 2023 kl. 06.01
Opdateret 10. november 2023 kl. 09.34

Hvordan føles det at være ung i Aalborg?

Svaret på netop det spørgsmål kan du lige nu opleve i en udstilling i Nordkraft. En nytænkning af Aalborg Kommunes samlede indsats for unge.

I udstillingen ’Ung i Aalborg’ fortæller unge aalborgensere mellem 13 og 25 år om udfordringer i hverdagen, men også om de positive ting, som giver mening i ungdomslivet.

– At lytte de unge selv er helt essentielt. Derfor er denne udstilling vigtig. For det første viser vi de unge, at vi tager deres udsagn alvorligt. Men det giver også andre unge en platform for at dele deres historie, fortæller Mathias Bruhn Lohmann, udviklingschef i Socialt Udviklingscenter.

Billede beskrivelse

Unge stemmer i førersædet

Udstillingen i Nordkraft er en del af et udviklingsprojekt, som sætter unges stemmer i førersædet og formålet er at finde nye veje til at styrke trivslen blandt vores unge mennesker. Bag udstillingen og projektet står SUS - Socialt Udviklingscenter, Det Obelske Familiefond og Aalborg Kommune.

– Hvis løsningen på unges mistrivsel var nem, så havde vi formentlig løst problemet allerede. Vi støtter udviklingsprojektet i Aalborg Kommune, fordi vi gerne vil være med til at søge svarene et nyt sted, og det starter ved at give serveretten til de unge selv, fortæller John Amund Tønnes, Det Obelske Familiefond.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste