Billede beskrivelse

Startskuddet lyder til DHL: Her er den nye rute

Ruten fører 20.000 deltagere gennem store grønne områder

29. august 2023 kl. 05.45

20.000 DHL-deltagere skal fra i dag bevæge sig igennem de nye ruter, Aalborg Kommune har godkendt til dette års DHL Stafet. 

Ruterne er designet til at undgå flaskehalse. Og det er en nødvendighed. For i dag lyder startskuddet og de næste tre dage vil Dyreskuepladsen i Skalborg være fyldt op til det store løb. 

Den nye rute fører dem blandt andet fra Dyrskuepladsen til det naturskønne område Paradiset. 

Nemmere logistik

- Vi vil gerne undgå at have folk igennem byen, begrunder Rasmus Schøn, der som eventmedarbejder ved Aalborg Atletik & Motion står for koordineringen af DHL. 

- Ruterne er strategisk nok på den side af Hobrovej, hvor den eneste vej, deltagerne kommer til at krydse i forbindelse med løbet, er Dallvej, fortæller Rasmus Schøn. 

Her har du de to ruter til årets udgave af DHL.

Større set-up end nogensinde

Forsvaret, Aalborg Zoo og storcentret er bare nogle af samarbejdspartnerne omkring eventet.

Og med storcentrets 2.400 gratis parkeringspladser og bredde vidder, burde der også være plads nok til verdens største og hyggeligste stafet.

Ifølge eventmedarbejderen er det tanken, at deltagerne har lyst til at blive hængende i loungeområdet - uden parkeringsuret tikker.

Efter sidste løber er i mål, starter der nemlig et show - en blanding af musik, lys og ild - der kan ses på lang afstand.

- Så det kræver, at folk kan vente lidt med at gå i seng, siger Rasmus Schøn, der også har stablet et samarbejde med FunCenter på benene. 

Det bliver altså alt andet end kedeligt, når DHL er på benene igen til sit 20 års jubilæum. 

DHL afvikles i Aalborg fra 29. august til og med 31. august. Du kan læse mere her.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste