Smag på over 100 vine, når vinfestival indtager byen
Den her nyhed kan give dig en pludselig vin-tørst. Vinfestival er tilbage!
AALBORG: Er du tosset med rød, hvid og bobler? Nu er vi altså rykket fra sodavand over til vinafdelingen.
Og hvis dit svar er et rungende ja, så kommer her en nyhed, der kan give dig en pludselig vin-tørst.
For den kendte vinbar, D'Wine, kan igen afsløre, at de holder vinfestival i Aalborg.
Her er altså ikke bare tale om almindelig vinsmagning men en hel festival, der vil summe af liv og byde på mange forskellige slags smage.
Der bliver tale om en slags marked, hvor vinleverandører får deres egne stande, som du kan snuse omkring og smage fra. Her får du mulighed for at tale direkte med vinmagerne og smage på de gode druer.
- Dem der ikke selv kommer, repræsenterer vi, så der er over 100 forskellige vine at smage på, lyder det fra D'Wine.
- Vi glæder os allerede til endnu en alletiders vinfestival.
Programmet for vinfestivalen
Fredag 16. juni klokken 18:30-21:00.
Lørdag 17. juni klokken 18:30-21:00.
Vinfestivallen afholdes på adressen Algade 54, 9000 Aalborg og det koster 349 kroner at deltage. Så får du dit eget smageglas, hvor du kan gå rundt mellem standene. Du finder billetterne lige her.