Skal du med? Nu kan du komme i biografen for 60 kroner
Du skal skynde dig, hvis du skal med til Den Store Biografdag på søndag
AALBORG: Efterårsvejret indbyder til en god film og lune popcorn, og nu kan du endda opleve en af de nyeste film på det store lærred til den nette sum af 60 kroner pr. billet.
Det sker søndag 30. oktober i alle Nordisk Film Biografer i Kennedy Arkaden og i Shoppen i City Syd – og der er stadig billetter at få.
Nordisk Film Biografer oplyser, at prisen gælder uanset film, format, sal og tidspunkt i alle deres 23 biografer til Den Store Biografdag
Det er film som Smuk, Smile, Lykkelige omstændigheder, Black Adam, Mugge og hans krøllede hjerne, Hvor flodkrebsene synger, Bamse og mange andre film, der ruller over skærmen søndag.
Der er altså film på programmer for både store og små.
Nye luksussæder
Er du heldig at få fingrene i en biografbillet til Kennedy Arkaden, kan du glæde dig til at prøve de nye elektroniske luksus-lænestole og luksus-sofaer, der tager biografoplevelsen til næste niveau.
Du kan selv indstille de nye luksussæder, som du vil, og der er meget mere plads i de nye sale.
Derudover er der også sket en stor opgradering af foyeren og kioskområdet i Aalborgs største biograf, hvor du kan hente dine snacks og drikkevarer og slappe af inden filmstart.
Find dine billetter på nfbio.dk.