Billede beskrivelse

Shaping New Tomorrow åbner kvindebutik

26. oktober 2023 kl. 14.15
Opdateret kl. 14.29

Kort fortalt:

  • Shaping New Tomorrows kvindebutik på Boulevarden 22 åbner fredag den 3. november kl. 10.
  • Åbningen fejres med en tredages åbningsfest, hvor der vil være eksklusive tilbud og lækre goodiebags.

Efter mere end et år med stor succes online tager Shaping New Tomorrow et stort skridt fremad og åbner deres allerførste permanente kvindebutik. Beliggenheden kender de, for de er nemlig tilbage i deres gamle lokaler på Boulevarden 22 i Aalborg.

– Det er vildt nostalgisk at gå rundt herinde igen i lokalerne. Man kan sige, at det markerer rigtig meget vores hårde satsning på, at vi tror på kvindekonceptet, siger Kasper Ulrich, medstifter og CEO af Shaping New Tomorrow.

Billede beskrivelse

Den nye kvindebutik er udformet med et mere feminint look og følelse sammenlignet med herrebutikkerne. På hylderne kan du finde det største og bredeste sortiment af kvindekollektioner til dato, herunder klassiske bukser, jeans, habitter og skjorter.

Kollektionen kommer i flotte farver, og har ligesom herreserien også fokus på design og komfort. Der er noget til både basisgarderoben og den finere garderobe. Ekstraordinært for åbningen vil der være eksklusive bukser, skjorter og blazere, som kun kan købes i butikken.

Billede beskrivelse

– Man skal helt klart komme herind og prøve tøjet på og se det. Når man først har fået det på, så tør jeg godt sige, så skal man have et par stykker derhjemme i skabet, fortæller Anneline Fuglsang Korfitsen, som er butikschef i den nye kvindebutik.

- Du kan nemlig både dresse det op og ned. Bruge det til både hverdag og finere brug afhængig af, hvad man nu vælger, fortæller Anneline Fuglsang Korfitsen, som er butikschef i den nye kvindebutik, siger hun.

Billede beskrivelse

Fra åbningsdagen, fredag den 3. november kl. 10.00, og frem til søndag den 5. november, vil der være eksklusive tilbud, kun tilgængelige i butikken. De første 50 gæster, der handler for mere end 500 kr., vil få lækre goodiebags både fredag, lørdag og søndag.

Åbningsfesten vil blive krydret med musik og servering fra en barista-kaffevogn, som vil stå udenfor butikken fra morgenstunden.

Fakta:

Hvad: Shaping New Tomorrow åbner kvindebutik

Hvor: Boulevarden 22, 9000 Aalborg

Hvornår: fra den 3. til 5. november

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste