Se billederne: 4000 nye studerende tog hul på studielivet på havnefronten

Traditionen tro bliver der spist fælles morgenmad på Honnørkajen

01. september 2023 kl. 10.46

Der var en vis spænding i luften på Honnørkajen i Aalborg denne morgen. Næsten 4000 nye studerende tog hul på et nyt kapitel, når de fra i dag officielt starter på Aalborg Universitet.  

3.801 studerende fik tilbage i juli beskeden om, at de var optaget. Langt de fleste dukkede op i dag til den traditionsrige fælles morgenmad.

Store, farverige bannere viste vej, så de studerende kunne finde deres medstuderende i menneskemængden. Den kommende såkaldte "rusperiode" skal tutorerne hjælpe de nye studerende godt i gang med deres studieliv. I første omgang på den sociale front, hvor de første bånd blev til lige her til den store fælles morgenmad.

Billede beskrivelse

Europas bedste i at uddanne ingeniører

Aalborg er en prominent studieby, og senest har U.S. News rangeret Aalborg Universitet i oktober 2022 som det bedste ingeniøruniversitet i Europa. 

Karrieren skydes i gang lige her - ikke blot for de kommende ingienører - men for hele den nye flok af studerende, der spænder bredt over naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.

Fredag morgen var der også planlagt morgensang og en officiel velkomst fra Aalborg Universitets rektor, Per Michael Johansen, borgmester, Lasse Frimand Jensen og Studentersamfundet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste