Billede beskrivelse

Pyrus vender tilbage - både på TV og i Aalborg Storcenter

01. november 2024 kl. 19.03

Den gæve og skøre ungnisse er på spil igen. Det er selvfølgelig Pyrus fra de klassiske TV-julekalendere på TV2, der kommer forbi Aalborg Storcenter den 7. december klokken 12 for at danse og synge på livet løs.

- Find nissehuen frem, syng med på de gode klassikere og kom i ægte julestemning, skriver Aalborg Storcenter på deres hjemmeside om Pyrus-showet.

Der bliver stensikkert masser af gang i den, sang i den, mere ramasjang og tjubang i den, når Pyrus giver den gas på scenen med sange fra TV2-julekalenderne for alle børn og barnlige sjæle.

Pyrus laver sit show på Centertorvet i Aalborg Storcenter lørdag den 7. december klokken 12. Derudover bliver “Alletiders Nisse” vist på TV2 klokken 16 fra 1. til og med 24. december.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste