Pølse, ost og søde sager: Kæmpe madmarked kommer til byen
Det europæiske marked besøger Aalborg med over 20 boder
AALBORG: Med et stort udvalg af oste, søde sager, håndarbejde og streetfood, vil Gammeltorv emme af sydlandsk stemning, når Aalborg City og European Street Market giver dig chancen for at opleve et væld af forskellige kulturer.
Sådan beskriver markedet selv, hvad du kan forvente af de mange boder, der igen i år popper op i Aalborg midtby.
En tur rundt i Europa
Skulle det være en fransk suppe? Er du mere til ost og pølse? Så leverer Italien selvfølgelig ved kasse et.
-Vi forventer nogle hyggelige dage med sydlandsk stemning, udtaler Cecilie Haversen fra Aalborg City om markedsdagene.
Boderne repræsenterer lande som Holland, Frankrig, Tyskland, Italien, England, Spain, Grækenland og Danmark. Du kan altså opleve mange forskellige kulturer og traditioner gennem deres kulinariske specialiteter.
Liv på Gammeltorv
Det er den sidste weekend i august, du skal sætte et kryds i kalenderen, hvis du vil opleve markedet. Med andre ord, kan du forvente liv og sommerstemning, hvis turen går til Gammeltorv mellem 29. august og 2. september.
Uanset, om du leder efter en hyggelig aktivitet, er madentusiast eller ønsker at drømme dig tilbage til sommeren, der gik.
Du kan læse mere lige her.
Artiklen er opdateret 7. august.