Billede beskrivelse

Nyt Escape Room-koncept slår dørene op i Aalborg

18. juni 2024 kl. 17.00

Normalt er Escape Room noget med, at du på tid skal finde spor og komme ud af det låste rum, du befinder dig i. Det ligger jo ligesom i navnet.

Nu åbner en ny aktør i byen imidlertid for et lidt anderledes koncept. Nemlig et udendørs escape room, hvor du skal finde spor rundt omkring i Aalborg.

Det skriver Sidewalk Mystery i en pressemeddelelse.

Se også
Boblende stemning: Kom til pink vinfest i Aalborg

De åbner for to spil i byen. "Præsten og Heksen i Aalborg" foregår i 1633, hvor opgaven er at bevise tjenestepigen Inger Margrethes uheld, da hun bliver anklaget for at være heks.

I "Flugten fra Arresten" springer vi små 300 år frem i tiden. I februar 1945 er modstandskvinden Mikkelsen blevet såret og anholdt af tyskerne. Deltagerne skal redde hende, før nazisternes hemmelige politi Gestapo slår kløerne i hende.

Helt lavpraktisk kommer man på en 2-3 kilometer lang tur rundt i byen, hvor der er forskellige udfordringer.

- Vi har et princip om, at det skal være sjovt, udfordrende og noget, der kan spilles præcis, når man har lyst. Derfor er der heller ikke nogen kuffert eller materialer, der skal afhentes eller tilbageleveres på et bestemt tidspunkt, siger indehaver af Sidewalk Mystery, Klaus Hall.

Se også
Maj mistede sin søn: Nu vil hun forbedre forholdene for andre pårørende til organdonorer
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste